2024-10-30 22:36:41

Kæmpe brølere blev dyre for Chelsea

Chelsea er færdig i Carabao Cup, efter man onsdag aften tabte 0-2 til Newcastlepå St. James' Park.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Carabao - 4. runde

FT

NEW

2 - 0

CHE

23'
1 – 0
Alexander Isak
Mål
26'
2 – 0
Axel Disasi
Selvmål

Onsdag aften vogtede Filip Jørgensen buret, da Chelsea gæstede Newcastle i Carabao Cup. 

Det skulle dog vise sig blive en svær aften for den danske keeper og resten af forsvaret, der indkasserede for første gang efter 23 minutters spil.

Efter en forsvarsbrøler havnede bolden for fødderne af svenske Alexander Isak, der knastørt sparkede den fladt ind forbi Jørgensen i målet.

Det blev dog endnu værre for de blåblusede få minutter senere.

Artiklen fortsætter efter billedet

Carabao Cup -Kæmpe brølere blev dyre for Chelsea
Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Et indlæg blev rettet af og endte inde midt for mål, hvor Axel Disasi forsøgte at cleare bolden. Den 26-årige franskmand endte dog med at sparke bolden ind i sit eget net på klodset vis.

Newcastle var dermed foran 2-0 efter to forsvarsbrølere, og herefter lykkedes hjemmeholdet med at forsvare den hjem.

Chelsea blev dermed sendt ud i pokalmørket.

Danske William Osula blev sendt i spil for hjemmeholdet efter 63 minutters spil og havde blandt andet et skud på stolpen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Carabao - 4. runde

FT

NEW

2 - 0

CHE

23'
1 – 0
Alexander Isak
Mål
26'
2 – 0
Axel Disasi
Selvmål
Annonce
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer