2024-07-23 18:50:00

UEFA sigter Rodri og Morata over Gibraltar-sang

Rodri og Alvaro Moratas sang om Gibraltars tilhørsforhold til Spanien har medført en sigtelse af de to stjerner fra UEFA.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

"Gibraltar er spansk!"

Sådan lød ordene fra Rodri og Alvaro Morata, efter den spanske stjerneduo havde været med til at sikre EM-trofæet over England.

Netop England er moderlandet, som miniputnationen Gibraltar tilhører, og de sange fra de spanske europamestre er ikke faldet i god jord sydpå.

Det fik i sidste uge Gibraltars fodboldforbund til at indgive en officiel klage over de "ekstremt provokerende og fornærmende" fejringer fra Spanien.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -UEFA sigter Rodri og Morata over Gibraltar-sang
Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

Det var under busparaden i Madrid, at de to spanske stjerner sang den kontroversielle sang, og nu åbner UEFA en sag mod duoen.

Rodri blev kåret som turneringens spiller, og han spiller til daglig i engelske Manchester City - et faktum, der også blev bemærket af Morata, som startede sangen.

Befolkningen i Gibraltar har ad flere omgange afvist at tilhøre Spanien, og spørgsmålet om geografisk tilhørsforhold har været til afstemning i både 1967 og 2002.

Spanien anerkender ikke Gibraltars tilhørsforhold til England, og miniputnationen - som siden 2013 har været anerkendt som UEFA-medlem - bliver systematisk separeret fra sine naboer mod nord i kvalifikationen til EM.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten