
Kylian Mbappé brækkede mandag aften næsen, da Frankrig tog hul på EM-slutrunden med en 1-0-sejr over Østrig.
Skaden kom sent i kampen efter en duel med østrigske Kevin Danso.
Efter kampen har den østrigske forsvarer undskyldt til de franske fans. Det gør han i et opslag på sin X-profil.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Til de franske fans: Jeg er ked af, at Kylian Mbappé blev skadet i vores duel.
- Jeg ønsker ham god bedring, og jeg håber, han kommer hurtigt tilbage på banen, skriver Danso.
Det franske fodboldforbund har meddelt, at Kylian Mbappé undgår at skulle opereres for sin skade. Han forventes at kunne spille med en maske.

EM
Frankrig
Østrig









