2024-06-25 12:30:00

Ekspert kalder Rice overvurderet: Måske lidt bitterhed

Declan Rice har ikke nogle onde ord at sige James McClean, som har været hård mod den engelske midtbanespiller. Han tror, at forklaringen kan være, at McClean er bitter over, at han skiftede Irland ud med England. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 3. runde

FT

ENG

0 - 0

SVN

Wrexham-spilleren James McClean arbejder som ekspert under EM.

Og her har den tidligere irske landsholdsspiller været ude efter Declan Rice på midtbanen. 

- Jeg synes, at Declan Rice er meget overvurderet. 

- Misforstå mig ikke. Jeg synes, han er en god fodboldspiller, men måden de engelske medier beskriver ham. Jeg synes, det er alt for meget. 

- Jeg mener ikke, han er verdensklasse. For mig er verdensklasse en, der kommer på alle hold i verden, og det tror jeg ikke, han gør, har han blandt andet sagt. 

Duoen har en fortid sammen. Tre gange spillede de sammen på det irske landshold, før Rice skiftede til det engelske landshold.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Ekspert kalder Rice overvurderet: Måske lidt bitterhed
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kunne godt være en forklaring på McCleans holdning. Det mener Rice i hvert fald selv, da han blev spurgt ind til. 

Han vil dog ikke ud i en ordkrig med McClean. 

- Det kan måske være lidt bitterhed over, at jeg ikke spiller for Irland, men jeg har ikke et dårligt ord at sige om ham.

- Jeg har set kommentarerne, men jeg prøver at lade være med at bruge for meget energi på det. Det er, hvad det er, og så kommer jeg videre.

- Og ved I hvad? Jeg spillede med James for Irland i tre kampe, og jeg havde det rigtig fint med ham.

- Jeg kommer ikke til at sidde her og sige alt muligt om ham, siger han ifølge Goal.

Rice står noteret for 53 landskampe for England. Han skal med stor sandsynlighed i aktion igen tirsdag aften, hvor Slovenien venter. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 3. runde

FT

ENG

0 - 0

SVN

11 kommentarer

Se kommentarer