


Semifinalen blev endestationen for Club Brugge i denne sæsons udgave af Conference League.
Onsdag aften måtte danskerklubben nøjes med 1-1 mod Fiorentina, og dermed endte det med et samlet nederlag på 3-4.
Club Brugge-målmand Simon Mignolet så efterfølgende positivt på præstationen:
- De var bedre end os i anden halvleg, men vi holdt ud i lang tid, og derfor håbede vi på forlænget spilletid.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en stor skuffelse for alle, som holder med Club Brugge, men vi skal også være stolte af vores præstationer. Det er ingen skam at tabe en semifinale mod Fiorentina.
- Vi kan bruge denne kamp til noget. Lige nu er alle skuffede, men vi har stadig et mesterskab at spille for, udtalte Simon Mignolet ifølge Sporza.
Casper Nielsen og Philip Zinckernagel blev skiftet ind for Club Brugge. Andreas Skov Olsen var ikke i truppen.
Du kan finde stillingen i den belgiske liga her.

Club Brugge
Fiorentina
Conference League









