2024-04-12 22:57:59

Tidl. Superliga-profil skyld i ny Leicester-fiasko

Leicester tabte igen, og de ellers så sikre oprykkere kan glide ud af de direkte oprykningspladser denne weekend. Den tidligere Superliga-profil Mustapha Bundu scorede kampens enlige mål for Plymouth.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 43. runde

FT

PLY

1 - 0

LEI

21'
1 – 0
Mustapha Bundu
Mål

Leicester var 14 point fra playoff-pladserne i The Championship, og det virkede decideret utænkeligt, at danskerklubben ikke ville sikre sig en førsteplads i rækken og direkte oprykning.

Men bare syv point fra de seneste ni kampe har sat tingene gevaldigt på spidsen for The Foxes, som fredag aften fik chancen for at spille sig alene i front af tabellen igen mod Plymouth fra bunden af rækken.

Fra start var Jannik Vestergaard og Mads Hermansen for Leicester, mens Plymouth havde den tidligere AGF-og FCK-spiller Mustapha Bundu i startelleveren.

Netop Bundu skulle vise sig at få en hovedrolle i opgøret.

For efter 20 minutters spil scorede den 27-årige sierraleoner kampens enlige mål, da han tog et par ryk ind i banen efter opspil fra Adam Forshaw, og der kunne Hermansen ikke gøre noget.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Tidl. Superliga-profil skyld i ny Leicester-fiasko
Foto: Stan Kasala/Zuma/Ritzau Scanpix

Leicester skulle bruge mål, og de lod vente på sig.

Spillerne så flade ud, og oppe mod Plymouths 12. mand, som for alt i verden ikke vil se deres nedrykningstruede mandskab i League One næste år, var de forbløffende tandløse.

Patson Daka havde aftenens største chance på aftenen efter en lille time, og i overtiden burde Jamie Vardy have bragt balance i regnskabet med en friløber, men det blev kun til lige ved og næsten for gæsterne, som tabte 0-1.

I stedet er udfaldet nu, at Leicester bare har vundet tre af deres seneste ti Championship-kampe, mens det er blevet til hele seks nederlag.

Det kan vise sig at blive fatalt i de kommende fire spillerunder, hvor Ipswich og Leeds ligger og spøger indenfor et enkelt point.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 43. runde

FT

PLY

1 - 0

LEI

21'
1 – 0
Mustapha Bundu
Mål
Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer