Stefán Teitur Thórdarson er fortid i Silkeborg.
Den islandske profil er tirsdag blevet solgt.
Det skriver Silkeborg IF A/S i en fondsbørsmeddelelse.
Klubben melder ikke noget ud om, hvem der har købt 25-årige Thórdarson, men Midtjylland Avis har tidligere berettet, at der skulle være tale om Championship-klubben Preston.
Artiklen fortsætter efter billedet

Som følge af salget har Silkeborg IF A/S opjusteret forventningerne til selskabets regnskab.
Her er forventningen nu et overskud på mellem 25 og 33 millioner kroner. Førhen lød forventningen på et overskud på mellem 18 og 26 millioner kroner.
25-årige Thórdarson har været i Silkeborg siden 2020. Han står ifølge Transfermarkt noteret for 126 kampe og 16 mål for Silkeborg.

Silkeborg IF
Preston
Championship









