2023-07-25 20:32:19

Brighton udlejer landsholdsspiller til West Bromwich

Den 21-årige ecuadorianske landsholdsspiller Jeremy Sarmiento skal spille for West Bromwich Albion i den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BRE

0 - 2

BHA

Selv om Jeremy Sarmiento kun er 21 år, står han allerede noteret for 13 landskampe for Ecuador.

For Brighton er det dog kun blevet til 19 førsteholdskampe de seneste to år, og han skal derfor ud at have mere erfaring.

West Bromwich Albion oplyser på klubbens hjemmeside, at man har lejet den offensive midtbanespiller for den kommende sæson.

Dermed skal Sarmiento prøve kræfter med den næstbedste engelske række.

West Bromwich-træner Carlos Corberan glæder sig over muligheden for at få en landsholdspiller, der var på banen til tre VM-kampe.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Brighton udlejer landsholdsspiller til West Bromwich
Foto: Ian Walton/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg er meget glad for at have skrevet kontrakt med en talentfuld spiller fra en Premier League-klub. Han er en spændende spiller, som har stor modenhed af en så ung at være.  

- Det faktum, at han allerede har spillet i Premier League og ved en VM-slutrunde, giver mig tillid til, at han har den personlighed og det, der kræves for at blive ved med at udvikle sine evner.

- Han er en alsidig angriber, der kan spille på begge kanter, såvel som gennem midten som 10'er, og hans fleksibilitet til at spille på et højt niveau på tre forskellige positioner vil være vigtig for os, siger træneren til klubbens hjemmeside.

Corberan forlængede for nylig sin kontrakt i Brighton til 2027.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BRE

0 - 2

BHA

1 kommentar

Se kommentarer