Jhon Duran har i den grad tur i den.
Den colombianske angriber lykkedes endnu engang med at komme på tavlen, da Aston Villa tirsdag aften vandt 2-0 over Bologna og strøg til tops i Champions Leagues ligafase.
Det betyder, at han nu er oppe på otte fuldtræffere på lidt mere end 400 minutters spilletid, og det kaster ros af sig fra holdkammeraten Youri Tielemans.
- Duran har det hele. Han har teknik, han kan holde på bolden, og så kan han spille den videre. Han er en komplet angriber, lyder det fra belgieren efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Duran blev kort efter sin scoring skiftet ud, hvilket han ikke var helt tilfreds med. Det tager Tielemans dog bare med et smil.
- Han er virkelig sjov. Men det er manageren ligeglad med. Han ved, at alle gerne vil spille. Det er bare en del af spillet, fortæller han.
Duran satte tidligere på måneden sin signatur på en ny aftale, som løber frem til sommeren 2030.

Aston Villa
Bologna
Champions League











