2024-02-01 08:26:17

Efter kun én kamp: BK Frem-keeper skifter til Færøerne

BK Frem har valgt at sige farvel til Rasmus Nilsson, da målmanden nu skal tørne ud for HB Torshavn på Færøerne.

Rasmus Nilsson er fortid i BK Frem.

Den færøske keeper vender nemlig snuden hjemad, hvor han har fået mulighed for at tørne ud for HB Torshavn.

- Rasmus har fået en flot mulighed for at spille fuldtid på Færøerne, og det vil vi ikke stå i vejen for. Vi ønsker ham al held og lykke i HB Tórshavn, udtaler Beran Camili fra Sportsudvalget på klubbens hjemmeside.

Det er især jagten på spilletid, som sender Nilsson videre, da han efter skiftet til BK Frem i sommer blot har vogtet målet i en pokalkamp.

Han har tidligere været forbi AB, Sundby og Hvidovre, hvor det aldrig blev til debut på førsteholdet.

21-årige Rasmus Nilsson er desuden en del af U21-landsholdet på Færøerne.

2 kommentarer

Se kommentarer