Jeppe Kudsk kommer ikke længere til at få muligheden for at styre forsvaret for hestene fra Randers FC.
Den 21-årige forsvarsspiller vinker nemlig farvel til kronjyderne, efter at FC Fredericia har købt ham.
NordicBet Liga-klubben har udstyret Kudsk med en aftale frem til sommeren 2027, bliver det oplyst. I Fredericia glæder man sig over transferen.
- Jeppe er en ung spiller som har trænet på et højt niveau de sidste mange år. Han er en spiller, som vi forventer kan gå ind og være fleksibel og konkurrere på stopper positionen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi synes han har de spillemæssige kvaliteter i forhold til vores stil, og han kan dække et stort område og flere positioner.
- Vi ser frem til at han kommer til og bidrager til miljøet i klubben, samt fortsætter sin udvikling hos os, siger klubbens cheftræner Michael Hansen til Fredericias hjemmeside.
Kudsk har fået sin fodboldopdragelse hos Randers og nåede i alt at spille ti førsteholdskampe for kronjyderne.
Forsvarsspilleren tiltræder først efter sæsonen.

Randers FC
FC Fredericia
NordicBet Liga












