Lørdag venter der et spændende bundopgør, når Fremad Amager får besøg af Nykøbing FC på Sundby Idrætspark.
De to mandskaber er bundpropper i NordicBet Ligaen, derfor er der vigtige point på spil i kampen for overlevelse i rækken.
Nykøbing-stopper Thor Høholt fortæller i et interview på klubbens hjemmeside, at holdet har arbejdet stenhårdt i forberedelsen på lørdagens udekamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi glæder os. Det bliver en spændende kamp, hvor vi kan få indhentet nogle af de hold, der ligger over os. Vi har forberedt os godt, og vi er klar til at angribe kampen. Vi ved, hvilken opgave vi skal ud at udføre, og vi ved, at kampen er rigtig vigtig. Så vi har arbejdet stenhårdt i den her uge, siger Høholt, inden at han fortsætter.
- Jeg forventer en tæt kamp, der som altid vil bølge frem og tilbage. Det handler om, at vi udnytter de gode perioder, og at vi står godt imod i de mindre gode perioder. Sådan er det ofte i NordicBet Ligaen, og det er vi helt klar på.
Opgøret mellem Fremad Amager og Nykøbing fløjtes op klokken 14.30.

Fremad Amager
NordicBet Liga
Nykøbing FC








