Næstved har fuld gang i forberedelserne til den kommende sæson, hvor klubben skal spille i NordicBet Ligaen.
Torsdag har oprykkerne sikret sig defensiv forstærkning i form af svenskeren Elias Olsson.
Olsson kommer til Næstved med et flot CV, hvor han har spillet to kampe for hollandske Groningen og 11 kampe for svenske Kalmar. Den 19-årige stopper kommer til klubben på en lejeaftale.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tilgangen glæder sportschef Peter Dinesen.
- Elias Olsson er bogstaveligt et stort svensk forsvarstalent, som allerede har erfaring fra de bedste rækker i Holland og Sverige, samt repræsenteret Sverige på ungdomslandshold niveau. Aftalen er kun kommet i stand via vores gode relation med Kalmar FF.
- Elias er en dygtig spillende forsvarer, som passer til den måde Næstved gerne vil spille fodbold på, vi har holdt øje med ham, siden vi spillede vores træningskamp mod den i vinters, hvor han sprang i øjnene – vi er glade for, at det nu kunne lykkedes at leje ham og få ham til Næstved.
Elias Olsson har kontrakt med Kalmar frem til udgangen af 2024.

Næstved Boldklub
Kalmar FF
NordicBet Liga





