Frederik Høgh har scoret mål på samlebånd i 2. division.
Og snart får angriberen chancen for at gøre det samme i landets næstbedste række.
Som Bold forstår det, skifter den tårnhøje angriber til Hvidovre IF efter kontraktudløb i Aarhus Fremad. Det samme skriver Tipsbladet.
Hvidovre har kæmpet med Roskilde om Frederik Høgh, men det bliver altså Superliga-nedrykkerne, der løber med angriberens underskrift.
Artiklen fortsætter efter billedet

29-årige Høgh har scoret 19 mål i 30 kampe for Aarhus Fremad i sidste sæson.
I alt har angriberen scoret 67 mål i 179 kampe i 2. division. Høgh har spillet for klubber som Middelfart, B.93 og VSK Aarhus.
Tobias Thomsen har forladt Hvidovre, og nu er afløseren altså fundet i landets tredjebedste række.
Mandag skiftede Thomsen til portugisisk fodbold. Læs mere her.


Hvidovre IF
Aarhus Fremad
NordicBet Liga







