I den forgangne uge trænede 18-årige Bertram Kvist med i Hillerød med henblik på en mulig lejeaftale.
Midtbanetalentet gjorde det ganske fint, men Hillerød Fodbold er alligevel kommet til den konklusion, at det ikke skal blive til et samarbejde her og nu.
- Der er ingen tvivl om, at Bertram er en talentfuld fodboldspiller, men det er ikke det rigtige match lige nu, siger Hillerød-direktør Jackie Rasmussen til bold.dk.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har vores egne spillere og nogle unge på vej frem, og så har vi én på vej ind, som vi har valgt at prioritere. Vi holder nok lidt øje med ham i stedet, men det var ikke det rigtige match på nuværende tidspunkt.
- Han har vist sig rigtig fint frem. Niveauet er højt, men det er det også her. Bertram har nogle ting i sig og skal nok blive en rigtig dygtig fodboldspiller, og så må vi se på et senere tidspunkt, siger Hillerød-direktøren.
Bertram Kvist har spillet en enkelt førsteholdskamp for Brøndby, som var i sommeren 2022.

Brøndby IF
NordicBet Liga
Hillerød








