Matin Al-Atlassi blev aldrig den store succes i Fremad Amager, og derfor er han nu vendt 'hjem'.
Al-Atlassi har vendt snuden retur til Hillerød, hvor han i den kommende tid har fået lov til at træne med for at holde formen ved lige.
- Matin er en ven af huset, så det var naturligt for os at lade ham holde sig i gang her, mens han afsøger sine muligheder, siger administrerende direktør Jackie Rasmussen til klubbens hjemmeside.
Han tilføjer desuden, at man nok ikke skal regne med at se Al-Atlassi på en permanent kontrakt.
- Som det ser ud lige nu, ligger det ikke i kortene, at han skal blive.
26-årige Matin At-Atlassi nåede fire kampe for Fremad Amager i denne sæson med et enkelt assist.
Han har tidligere været forbi Jægersborg BK, Herlev IF og FA 2000.

Fremad Amager
NordicBet Liga
Hillerød









