Peter Bjur har fremtiden på plads.
Fredag oplyser Esbjerg, at offensivspilleren har underskrevet en aftale frem til 2027.
Bjur forlader derfor AGF. Det bliver ikke oplyst, om Esbjerg har betalt noget for den tidligere Brøndby-spiller.
- Peter Bjur er en teknisk dygtig spiller og en rigtig god dribler, som vil give vores spil yderligere en dimension.
- Med sin udfordrende spillestil er vi sikre på, Peter vil volde vores modstandere problemer i kampene, og vi tror meget på, han med sin fremadrettede indstilling bliver en gevinst på vores hold.
- Alt i alt er vi derfor glade for at kunne byde Peter velkommen i vores miljø, og vi ser frem til samarbejdet, siger Cheftræner Lars ”Lungi” Sørensen til klubbens hjemmeside.
Bjur har været i AGF siden januar 2023. I alt noterede den 24-årige offensivspiller sig for et mål i 20 kampe for klubben, som han har haft svært ved at få spilletid for.

AGF
Esbjerg fB
NordicBet Liga







