Elfsborg ser ud til at gå på rov i Vendsyssel.
Göteborgs-Posten skriver i hvert fald, at den svenske klub nærmer sig målmanden Marcus Bundgaard, der har været nordjydernes førstevalg mellem stængerne gennem det seneste halvandet år.
Ifølge avisen er det kun få detaljer, der mangler at falde på plads, før transferen er en realitet.
Elfsborg har i dette transfervindue haft stor udskiftning på målmandsposten.
Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan-klubben har sagt farvel til førstevalget Hakon Valdimarsson, der er skiftet til Brentford, samt Tim Rönning, som er røget til Halmstad.
Ind er kommet Isak Pettersson fra Stabæk, og nu ser det altså ud til, at han kommer til at skulle bide skeer med 22-årige Bundgaard i kampen om posten som førstekeeper i Elfsborg.
Marcus Bundgaard har spillet i Vendsyssel siden januar 2022. Han har kontrakt med klubben til 2025.

Vendsyssel FF
Elfsborg
NordicBet Liga







