Fire år efter sin ankomst fra Auxerre stopper den 24-årige franske angriber Yaya Sanogo i Arsenal ved kontraktudløb denne sommer.
Det blev til 22 kampe og ét mål i Arsenal for angriberen, der undervejs også havde lejeophold i Crystal Palace, Ajax og Charlton udover flere perioder med skader.
- Jeg er fri. Eventyret slutter nu, siger Sanogo til L'Equipe og tilføjer om sine seneste måneder på reserveholdet i Arsenal efter en lang skadesperiode:
- Jeg spillede tre kampe og scorede fire mål. Det var ikke meget, men det var en stor lettelse for mig. Det var meget hårdt, da jeg var skadet. Mentalt følte jeg mig alene. Det var ingen ved min side. Og dertil var jeg frustreret over ikke at vide, hvad der var årsagen til mine smerter.
Sanogo melder sig selv skadesfri og klar på en ny udfordring.


Arsenal
Premier League



