2021-03-09 17:46:53

Wolfsburg-back får fire dage for voldsom saks

Wolfsburgs Paulo Otavio stoppede en kontra på yderst voldsom vis i weekendens kamp mod Hoffenheim, og det koster ham fire spilledages karantæne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I weekendens møde mellem Wolfsburg og Hoffenheim stoppede Wolfsburg-backen Paulo Otavio en Hoffenheim-kontra på særdeles voldsom vis, da han sprintede efter Hoffenheims Munas Dabbur, kastede sig og saksede Dabbur bagfra.

Det fik han rødt for i kampen, men tirsdag har DFB besluttet, at Otavio skal straffes yderligere.

Således meddeler Wolfsburg, at Otavio har fået fire spilledages karantæne, hvilket betyder, at han først kan komme i kamp igen i midten af april.

Den 26-årige brasilianer har spillet 25 kampe og lavet et oplæg for Wolfsburg i sæsonens løb.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Wolfsburg-back får fire dage for voldsom saks
Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix

Billedet herunder er fra Ritzau Scanpix.

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer