




Manchester City er en stor mundfuld for tiden, og de gør livet svært for langt de fleste.
Tirsdag gik det udover West Bromwich, der tabte med hele 0-5 på hjemmebane, og den gjorde ondt på kantspilleren Robert Snodgrass.
- Jeg tror ikke, der er nogle, der er glade. Der er ingen undskyldning. Hvis vi skal væk fra nedrykningspladserne, så kan vi ikke lave de her fejl, fordi de er kliniske på den sidste tredjedel. Vi må rejse os og blive klar til endnu en kamp på lørdag, siger han til BBC.
Ved 2-0-scoringen opstod en lidt spøjs situation, hvor kampens linjedommer vinkede for offside, men spillet fortsatte, hvor der altså blev scoret.
Efter en gennemgang hos VAR blev målet også godkendt.
- Vi vil ikke give skylden til nogle kendelser. Den var svær at acceptere. Når du ser tilbage på den, så blev flaget hejst sent - det var en hård beslutning. Det var bare en af de beslutninger, der gik galt.
- Uanset hvad der der sker, så må vi stå sammen nu. Vi skal levere en langt bedre indsats på lørdag, siger Robert Snodgrass til BBC.
West Bromwich møder lørdag Fulham på hjemmebane.

Manchester City
West Bromwich
Premier League








