Serie A -Vlahovic-erstatning: Jeg minder om Adriano
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
2022-02-02 20:02:16
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

Vlahovic-erstatning: Jeg minder om Adriano

Fiorentinas erstatning for målslugeren Dusan Vlahovic, Arthur Cabral, fortæller, at han håber at kunne gå i fodsporene på sin landsmand Adriano, som han mener, at han minder om.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 24. runde

FT

FIO

0 - 3

LAZ

Fiorentina solgte i januarvinduet klubbens helt store profil Dusan Vlahovic til Juventus, så de fremover kommer til at stå over for ham i Serie A.

Som erstatning har de fået brasilianske Arthur Cabral, som er ekstatisk over muligheden i Italien, hvor han fortæller, at han håber at kunne gå i fodsporene på sin landsmand Adriano, som han selv vurderer, at han mener om i spillestil.

- Jeg har forberedt mig hele livet til det her øjeblik, sagde brasilianeren til sin præsentation og fortsatte.

- Jeg er klar til at bære sådan en historisk, vigtig og symbolsk trøje. Jeg er stærk fysisk, spiller som angriber og kan godt lide at bevæge mig rundt i straffesparksfeltet. Jeg har samme karakteristika som Adriano og håber på at gentage, hvad han gjorde i Italien.

Brasilianske Adriano spillede i Italien i en periode fra 2001-2009, hvor han nok er mest kendt for sin tid i Inter, hvor han spillede 177 kampe og lavede 74 mål. 

- Jeg ved, at det er er svært at vænne sig til italiensk fodbold, men jeg prøver at lære, hvad træneren vil have mig til i alle træningerne.

Cabral skal udfylde nogle store sko, hvis han skal løfte arven fra Dusan Vlahovic, der i sin tid i Firenze nåede at præstere hele 49 kasser i 108 optrædener.

Cabral mangler dog ikke selvtillid og tror på det, selvom han er kommet til klubben for at skabe sit eget navn.

- Jeg respekterer, hvad Vlahovic gjorde her, men mit mål er at skrive mit eget navn i historiebøgerne og følge i fodsporene på andre store brasilianere før mig.

- Da jeg opdagede, at Fiorentina var interesseret i mig, blev jeg så glad, eftersom det her er en mulighed for at arbejde i et godt projekt, i en hård liga og hjælpe mig med at nå Brasiliens trup til VM-slutrunden i Qatar.

23-årige Cabral er et år ældre end Vlahovic og kommer klubben fra schweiziske Basel, hvor han i 106 kampe har lavet imponerende 65 mål og 17 oplæg.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 24. runde

FT

FIO

0 - 3

LAZ

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer