Den islandske midtbanespiller Victor Palsson står over for en ny udfordring i karrieren.
Den tidligere Esbjerg-spiller skifter nemlig fra FC Zürich til Darmstadt, der spiller i 2. Bundesliga. Det oplyser den tyske klub på sin hjemmeside.
- Jeg har altid drømt om at spille i Tyskland, hvor der er meget større entusiasme omkring fodbold, end der er i mange andre lande, siger Palsson.
- Jeg havde gode snakke med klubben, og 2. Bundesliga er meget stærk og meget interessant. Jeg vil gerne hjælpe holdet til så mange point som muligt, siger han.
Den defensive midtbanespiller har fået en kontrakt, der løber til sommeren 2022.
27-årige Palsson skiftede fra Esbjerg til schweiziske FC Zürich i sommeren 2017. Her var han fast mand i halvanden sæson, inden turen nu går til Tyskland.
Darmstadt ligger nummer 13 i den næstbedste tyske række.


FC Zürich
Darmstadt
Super League
2. Bundesliga



