Viborg FF siger farvel til midtbanespilleren Casper Gandrup, der rykker til Island.
21-årige Gandrup skifter således til Vestri Isafjördur i den næstbedste islandske række.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har været glade for at have Casper her, han er en rigtig Viborg-dreng, som har været en del af klubben i mange år. Han arbejder hårdt hver dag, men han er også et sted i sin karriere lige nu, hvor han har brug for mere spilletid end vi kan tilbyde, siger sportschef Jesper Fredberg.
- Det bedste for Casper er, at han kommer ud og får spillet en masse kampe, og vi vil selvfølgelig følge ham tæt, og håber på en rigtig god oplevelse på Island. Vi ønsker ham meget held og lykke med fremtiden.
Casper Gandrup har spillet 33 førsteholdskampe for Viborg. Han fik sin debut i 2017 og har tidligere været udlejet Aarhus Fremad.

Viborg FF
NordicBet Liga





