1. Division -Viborg forlænger med fem - i dialog med Spurs
2020-05-27 14:49:21
Foto: Getty Images

Viborg forlænger med fem - i dialog med Spurs

Viborg har forlænget kontrakten med fem spillere frem til udgangen af juli, og klubben er i dialog med Tottenham omkring målmand Brandon Austin.

test

Viborg FF har fået fem korte kontraktforlængelser på plads.

Nikko Boxall, Christian Sivebæk, Mikkel Knudsen, Shelove Achelus og Simon Søndergård har forlænget frem til udgangen af juli og kan dermed være med i resten af sæsonen i 1. division.

Viborgs målmand Brandon Austin er lejet i Tottenham, og ham er der endnu ingen afklaring på, men sportschef Jesper Fredberg er positiv.

- Brandon Austin er en case udenfor aftalen mellem Divisionsforeningen og Spillerforeningen, så den kører i et separat spor mellem os og Tottenham, og her ser vi også positivt på at finde en løsning, siger Fredberg.

Viborg genåbner 1. division med en fredagskamp mod Skive.

4 kommentarer

Se kommentarer