1. Division -Veteran takker nej til HB Køge-forlængelse
Foto: Martin Håkan / Coverganda
2020-02-21 13:57:23
Foto: Martin Håkan / Coverganda

Veteran takker nej til HB Køge-forlængelse

34-årige Christian Overby har takket nej til en forlængelse i HB Køge og stopper dermed i klubben til sommer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Den tidligere Vendsyssel-profil Christian Overby har været fast mand i HB Køge det seneste halvandet år, men til sommer er det slut. 

34-årige Overby stopper således ved kontraktudløb. 

- Overby har været en vigtig skikkelse for hele klubben både på og udenfor banen – men han bliver ikke yngre, og samtidigt med fodbolden arbejder han, og det er ikke helt optimalt i forhold til de krav fuldtidsfodbold i dag kræver. 

- Han har dog været særdeles god for os på og udenfor banen, og vi har derfor tilbudt ham en kort forlængelse på andre betingelser, og det har han valgt at sige nej til, siger HB Køge-direktør Per Rud til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Det har vi selvfølgelig forståelse for. Vi kommer helt sikkert til at savne ham, men vi er nødt til at kigge længere ud i tiden. Sådan en person som Christian vil altid have en stor plads i hjertet, og jeg vil bestemt ikke afvise, at han på et tidspunkt vender tilbage til klubben. 

Overby står noteret for 52 kampe og et mål i HB Køge. 

Annonce
Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer