Den tyske keeper Sebastian Mielitz forlader denne sommer SønderjyskE og fortsætter karrieren i den tyske klub Viktoria Köln.
Mielitz erkender, at det er vemodigt at sige farvel til SønderjyskE, men at tiden var inde til et nyt kapitel.
- Jeg havde den følelse, at det efter tre år i SønderjyskE og en fantastisk sejr i pokalturneringen var tid til at prøve noget nyt, siger Mielitz til Der Nordschleswiger og fortsætter:
- Jeg forlader SønderjyskE med tårer i det ene øje, men jeg er også stolt af, hvad jeg har opnået med holdet. Det er attraktivt at skulle spille i Europa League-kvalifikationen, men timingen med Viktoria Köln er den rette.
Viktoria Köln ligger i den tredje bedste tyske række.


Sønderjyske
Viktoria Köln
3F Superliga
3. Liga






