




Valencia led et 1-4-nederlag på udebane mod Atalanta i onsdagens ottendedelsfinale i Champions League, og de kan dermed se frem til en svær returkamp på hjemmebane.
Valencias målscorer i kampen, Denis Cheryshev, er dog optimistisk, for spanierne vil gå i flæsket på Atalanta på hjemmebane, siger han.
- Når vi spiller mod dem på hjemmebane, vil vi være over dem som løver. Vi er nødt til at tro på det og have tiltro til os selv, siger Cheryshev ifølge uefa.com.
- Begge hold havde mange chancer. Vi tillod dem at have et par store chancer, og dem udnyttede de. Vi må tænke positivt, og fodbold giver dig altid mulighed for hævn.
Returkampen på Estadio Mestalla spilles den 10. marts.


Valencia
Champions League







