Andreas Voglsammer blev hentet til Union Berlin sidste sommer, og bare en enkelt sæson senere er samarbejdet slut.
Således bekræfter klubben på sin hjemmeside, at angrebsreserven tager videre fra Berlin og i stedet tilslutter sig Millwall i det engelske, hvor han har skrevet under på en etårig aftale med mulighed for en forlængelse på yderligere en sæson.
Voglsammer var ellers næsten med i samtlige Bundesligakampe for hovedstadsklubben i forrige sæson, men langt de fleste minutter kom fra bænken, hvorfor det heller ikke blev til mere end to mål i Union-trøjen.

Tidligere har angriberen dog vist sig målfarlig i særligt 2. Bundesliga for Arminia Bielefeld, hvor han har scoret 49 mål i 163 kampe.

Millwall
Union Berlin
Championship
Bundesliga








