Union Berlin har i denne sæson lejet Keita Endo i Yokohama F Marinos, men japaneren har imponeret i så stor en grad, at hovedstadsklubben har valgt at gøre aftalen permanent.
Og Endo er meget glad for, at den nye aftale er faldet på plads, da han nyder livet hos Union Berlin.
Det fortæller han til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- På trods af sprogbarrieren fik jeg virkelig en varm velkomst her. Jeg følte mig hjemme fra første dag, og nu er jeg endnu mere begejstret for at være en del af holdet.
- Personligt har jeg været i stand til at få en masse erfaring i kampene indtil videre, og jeg ser frem til at spille i Bundesligaen til næste sæson, udtaler Keita Endo til klubbens hjemmeside.
23-årige Keita Endo har spillet 14 Bundesliga-kampe i denne sæson, hvor han står noteret for en enkelt scoring.

Union Berlin
Yokohama F.Marinos
Bundesliga





