Southampton har givet spilletid til den kun 18-årige angriber Michael Obafemi i de seneste uger, og det er blevet belønnet med en udtagelse til det irske A-landshold.
Han kan få debut i torsdagens testkamp mod Nordirland, og spiller han mod Danmark i Nations League mandag, vil han være bundet til Irland.
Obafemi er dog også en mulighed for både Nigeria og England, og spekulationerne har floreret i det irske i de seneste dage. Men nu lægger Obafemis agentfirma låg på.
- Michael er født i Irland, så det er naturligt det land, han ønsker at spille for. Martin O'Neill har vist stor tillid til Michael, og det vil han gerne gengælde ved at hjælpe holdet til succes.
- Michael er 100 procent forpligtet til Irland og ser frem en spændende fremtid på landsholdet, skriver Playerworks CSM i en pressemeddelelse.
Obafemi har spillet tre kampe for de irske U-landshold.


Southampton
Premier League
Irland
UEFA Nations League B



