Blot 20-årige Simon Sharif har spillet hele 43 førsteholdskampe for Brønshøj, og den unge forsvarsspiller kommer formentlig til at spille endnu flere.
I hvert fald har han fået forlænget sin aftale med klubben, så den nu gælder frem til næste sommer.
- Simon er blevet bedre og bedre det sidste år. Han har rykket sig meget og virkelig gjort det godt i de sidste afgørende fem-seks kampe sidste sæson, siger sportschef Thomas Ibsen til klubbens hjemmeside.
- Han har masser af energi i sit spil og har en god speed på banen. Han har måske manglet lidt hårdhed i sit spil, men det er blevet bygget på. Han udvikler sig positivt, og vi ser et stort potentiale i Simon, siger Thomas Ibsen.
Simon Sharif spillede i sidste sæson 20 kampe for Brønshøj.


Brønshøj
2. division



