Silkeborg IF hentede i sommer hollandske Milan Massop, som var udset til at skabe stabilitet i defensiven, men forsvarsspilleren har endnu ikke spillet en eneste kamp for klubben.
Han blev således hurtigt ramt af en knæskade, og den er han stadig ikke kommet sig over – og han tør ikke spå om, hvornår det sker. Alligevel har han ikke overvejet at stille støvlerne på hylden.
- Nej, for min fremgang og scanning viser, at det går godt. Skaden, der var i knæet, er væk, og nu er processen at gøre musklerne klar. Jeg har været ude i så lang tid, at jeg ikke engang kunne stå normalt på mit ben. Jeg har tabt så meget styrke i musklerne i benet, siger Massop til Midtjyllands Avis.
Han fortæller, at det har været et irriterende forløb, og at skaden kan være ovre i morgen eller om seks måneder.
Milan Massops kontrakt løber til sommeren 2022.


Silkeborg IF
3F Superliga




