2021-05-05 16:31:10

Udlejet Brøndby-angriber alvorligt skadet

Brøndbys udlejede angriber Ante Erceg er blevet alvorligt knæskadet, og der venter ham en pause på minimum et halvt år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Brøndby-angriber Ante Erceg er kommet slemt til skade på sit lejeophold i kroatiske NK Osijek.

Klubben meddeler, at Erceg har pådraget sig en alvorlig knæskade, hvor det forreste korsbånd er beskadiget, mens det bageste er delvist overrevet.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Udlejet Brøndby-angriber alvorligt skadet
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dermed venter der Erceg en pause på minimum et halvt år, vurderer den kroatiske klub, der til sommer sender angriberen tilbage til Brøndby efter endt lejeophold.

31-årige Ante Erceg har spillet 30 kampe for NK Osijek i denne sæson, hvor det er blevet til fem mål og to oplæg.

Erceg har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2022.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer