Et skifte til Red Bull-koncernens fodboldprojekt til Jürgen Klopp var formentlig ikke en del af de fleste fodboldfans' årsforudsigelser ved starten af 2024.
Ikke desto mindre har året budt på, at Jürgen Klopp i januar meddelte sin fratrædelse i Liverpool, mens han tidligere i oktober annoncerede en ny stilling som Head of Strategic Management hos den kontroversielle energidrikproducent.
Det er faldet mange, særligt i Tyskland, for brystet.
- Jeg ville ikke træde nogen over tæerne, bestemt ikke, og personligt elsker jeg alle mine eksklubber, lyder det fra Klopp i Toni Kroos' podcast.
Han fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved virkelige ikke, hvad jeg skulle have gjort for at gøre alle glade med reference til den stærke kritik, som især har været udtalt i de tidligere tyske klubber Mainz og Dortmund.
Klopp erkender selv, at han aldrig har været 'så kritisk' overfor Red Bulls indtog i fodboldverdenen, som han mener har bidraget positivt til udviklingen af topfodbold i det tidligere Østtykland med Leipzig-projketet.
- Jeg er 57 og kan stadig arbejde et par år, men jeg kan ikke se mig selv være træner for nuværende.
- Men det var hele tiden klart, at jeg ikke bare skulle lave ingenting. Da Red Bull kom ind i billedet, var det en enestående mulighed.
Jürgen Klopp tiltræder i Red Bull per 1. januar.








