EM-kvartfinalen blev endestationen for Tjekkiet, da de løb ind i Kasper Hjulmands tropper og tabte med 1-2.
Det tjekkiske landshold har dog imponeret stort under slutrunden, hvor ingen havde regnet med, at de ville nå helt frem til en kvartfinale. Holdets målmand, Tomas Vaclik, var derfor stolt af sine medspillere efter nederlaget.
Det fortæller han ifølge UEFA.com.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi tabte og må nu tage hjem, men jeg må sige, at jeg er stolt af holdet. Efter vores præstation, især i anden halvleg, kan vi forlade EM med hovedet højt og føle, at vi har givet alt.
- Ingen troede på os, men vi formåede at holde sammen. Der er en stærk holdånd. Vi har noget specielt kørende på det her hold, og efterhånden som tiden går, tror jeg, at vi kan finde det positive frem fra denne turnering, udtaler Tomas Vaclik.
Det var Thomas Delaney, som scorede det første mål i opgøret, og han glæder sig til den kommende semifinale, som I kan læse mere om her.

EM
Tjekkiet
Danmark











