Island -To danskere på tavlen i målrig islandsk dyst
Foto: Breidablik
2019-07-29 23:13:18
Foto: Breidablik

To danskere på tavlen i målrig islandsk dyst

Nikolaj Hansen og Thomas Mikkelsen kom på tavlen for hvert sit hold, men i sidste ende blev det Hansen og holdkammeraterne fra Vikingur Reykjavik, der kunne juble over en 3-2-sejr.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Urvalsdeild - 14. runde

FT

VIK

3 - 2

BRE

14'
1 – 0
Nikolaj Hansen
Mål
54'
1 – 1
Thomas Mikkelsen
Mål
55'
2 – 1
Gudmundur Tryggvason
Mål
56'
2 – 2
Viktor Einarsson
Mål
64'
3 – 2
Gudmundur Tryggvason
Mål

Der var to danskere med fra start, da Vikingur Reykjavik og Breidablik mandag aften tørnede sammen i den bedste islandske række.

Hos Vikingur Reykjavik var den tidligere FC Vestsjælland og HB Køge-spiller Nikolaj Hansen med fra start, mens gæsterne fra Breidablik havde Thomas Mikkelsen, der tidligere har optrådt i blandt andet OB, Vejle og FC Fredericia, med i startelleveren.

Og der skulle kun gå knap et kvarter, før den første af de to danskere markerede sig som målscorer.

Nikolaj Hansen bragte værterne fra Vikingur Reykjavik foran med 1-0 efter 14 minutters spil.

Ni minutter efter pausen var det så Thomas Mikkelsens tur til at ekspedere bolden over målstregen, da han udlignede for gæsterne fra Breidablik.

Derefter stjal 19-årige Gudmundur Tryggvason spotlightet fra danskerne, og han sikrede med to scoringer inden for ni minutter en sejr på 3-2 til Vikungur Reykjavik.

Inden da havde Viktor Einarsson nemlig bragt balance i tingene med sin scoring til 2-2, men Tryggvasons andet mål sikrede i sidste ende en hjemmesejr på 3-2.

Med sejren rykker Nikolaj Hansen og holdkammeraterne over nedrykningsstregen, mens Breidablik mister momentum i jagten på KR Reykjavik, der fører rækken efter 14 spillerunder.

 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Urvalsdeild - 14. runde

FT

VIK

3 - 2

BRE

14'
1 – 0
Nikolaj Hansen
Mål
54'
1 – 1
Thomas Mikkelsen
Mål
55'
2 – 1
Gudmundur Tryggvason
Mål
56'
2 – 2
Viktor Einarsson
Mål
64'
3 – 2
Gudmundur Tryggvason
Mål
Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten