2021-02-01 13:14:04

Tidligere FCN-keeper skifter klub i Holland

Den tidligere FC Nordsjælland-målmand Nigel Bertrams skifter klub i Holland, hvor han rykker fra FC Groningen til PEC Zwolle i stedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sommer rykkede den tidligere FC Nordsjælland-målmand Nigel Bertrams til Æresdivision-klubben FC Groningen, men det ophold er allerede forbi efter godt et halvt år.

På sin hjemmeside oplyser FC Groningen nemlig, at man sender den 28-årige keeper til PEC Zwolle, der også gør sig i Æresdivisionen.

Han skriver under på en aftale, der løber resten af sæsonen, men der er mulighed for forlængelse.

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Tidligere FCN-keeper skifter klub i Holland
Foto: FC Groningen

Nigel Bertrams nåede ikke at spille en eneste kamp for FC Groningen, og nu skal han altså forsøge at få sig noget spilletid andetsteds.

PEC Zwolle måtte i weekenden sige farvel til Michael Zetterer, fordi Werder Bremen hentede ham tilbage fra et udlån, og derfor var der en plads ledig i truppen til Bertrams.

Bertrams var i FC Nordsjælland fra 2018 til 2019, og han var undervejs udlejet til De Graafschap. Det blev ikke til andet end tre kampe for klubbens reservemandskab i Farum-klubben.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten