2021-06-02 11:27:02

Tibbling håbede på mere i Emmen: Hårdt år

Randers-nyerhvervelsen Simon Tibbling ser tilbage på en hård sæson i FC Emmen, der aldrig blev det hollandske eventyr, han havde håbet på.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Simon Tibbling har skrevet kontrakt med Randers FC efter en skuffende sæson i hollandske FC Emmen, der endte med nedrykning fra Æresdivisionen.

Tibbling forklarer, at det aldrig blev det ophold, han eller klubben havde håbet på, især efter han mistede sin startplads.

- Desværre blev det ikke, som hverken jeg eller Emmen havde håbet på. Vi havde høje forventninger til sæsonen om, at klubben kunne tage det næste skridt, og jeg havde håbet at spille mange kampe, siger Tibbling til FotbollDirekt.

- I starten spillede jeg, men i januar-februar mistede jeg startpladsen og formåede ikke at få den tilbage. Vi rykkede ud, og det var en hård sæson for klubben og mig.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Tibbling håbede på mere i Emmen: Hårdt år
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- For første gang i karrieren fik jeg næsten ingen spilletid overhovedet, kun et par indskiftninger hist og pist.

- Det er jeg aldrig stødt på i min professionelle karriere, og det var meget svært og noget nyt for mig. Man arbejder videre og forsøger at få sin plads tilbage, men desværre lykkedes det mig aldrig.

Tibbling fortæller videre, at han er i løbende dialog med Djurgården, hvor han startede karrieren, men han ville gerne blive i udlandet, og derfor var en retur hertil ikke aktuel for ham.

26-årige Tibbling nåede 17 kampe for FC Emmen, heraf 14 fra start, men han sad stort set hele foråret på bænken.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten