Hobro har i dette efterår haft Thomas Enevoldsen på leje, men når den sidste kamp i efteråret er spillet om fire runder, så skal Enevoldsen tilbage til USA.
Det oplyser Enevoldsens klub, Orange County SC, på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at 33-årige Enevoldsen spiller 2021-sæsonen for USL-klubben.
Enevoldsen har indtil nu spillet 12 kampe for Hobro, hvor det er blevet til tre kasser og et oplæg.
Den rutinerede dansker spillede i Hobro på grund af corona-relaterede rejserestriktioner, skriver klubben, som altså gør sig i den næstbedste amerikanske række.
Enevoldsen har spillet i amerikansk fodbold siden februar 2018, indtil han i september blev udlejet til Hobro.
Den danske angriber er én af syv spillere, som Orange County har præsenteret forud for den nye sæson.
— Orange County SC (@orangecountysc) November 26, 2020


Hobro
Orange County SC
NordicBet Liga
North American Soccer League





