2022-01-17 08:17:37

Thisted-stopper er tilbage: En skodsæson

Mathias Myrthue har i den grad været uheldig i denne sæson, hvor han har været ramt af flere skader, men det går den rigtige vej, udtaler Thisted FC-spilleren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

Mathias Myrthue har ikke haft heldet på sin side i denne sæson, hvor det blot er blevet til syv kampe i 2. division for Thisted.

Den 22-årige stopper har nemlig været ramt af flere skader, men det er begyndt at gå den rigtige vej for Thisted-spiller, som med egne ord har haft en rigtig skod sæson.

- Jeg har haft nogen problemer efter kampen i Skive IK, hvor jeg slog hovedet sammen med en, hvorefter han så landede på min fod. Det gav en skade omkring grundleddet ved venstre storetå, som holdt mig ude i fem til seks uger. 

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Thisted-stopper er tilbage: En skodsæson
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

- Derefter kommer jeg tilbage på banen igen, og så spiller jeg en enkelt kamp, inden jeg i kampen mod FA 2000 på hjemmebane får et overstræk i knæet, som giver en revne på indersiden i toppen skinnebenet.

- Så det har været en rigtigt skodsæson indtil videre rent personligt, men jeg har også brugt pausen på at gøre alt, hvad jeg kunne for at forebygge skaderne og forsøgt at holde en god form, så godt som det nu har været muligt, udtaler Mathias Myrthue til klubbens hjemmeside.

Thisted FC er tilbage på grønsværen den 11. marts, når de hjemme tager imod Skive. Thisted er placeret på fjerdepladsen i rækken efter 17 runder.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten