Luiz Filipe var for første gang nogensinde indkaldt til det italienske landshold, da landstræneren udtog sin trup forud for VM-kvalifikationskampen mod Nordmakedonien.
Den brasiliansk fødte forsvarer kom ikke på banen i det opgør, og nu bliver han sendt hjem forud for Italiens testkamp mod Tyrkiet.
Ifølge Football Italia har Felipe forladt lejren, fordi han er blevet skadet.
Efter Italien på skuffende vis blev sendt ud af VM-kvalifikationen, har Roberto Mancini været nødt til at sende hele syv spillere tidligt hjem til deres klubber.
Udover Felipe drejer det sig om Marco Verratti, Lorenzo Insigne, Ciro Immobile, Domenico Berardi, Gianluca Mancini og Jorginho, som alle har forladt den italienske lejr.
Italien møder tirsdag aften klokken 20.45 Tyrkiet i en testkamp. Tyrkerne blev ligesom italienerne sendt ud af VM-kvalifikationen, da de tabte med 1-3 til Portugal.


Tyrkiet
Italien









