I Mainz var der ikke udsigt til meget førsteholdsfodbold for den 21-årige midtstopper Luca Kilian, og derfor er han blevet udlejet til Bundesliga-konkurrenterne fra FC Köln.
Det oplyser klubberne på sine hjemmesider, hvor Köln-cheftræner Steffen Baumgart glæder sig over tilgangen, som han får gavn af resten af sæsonen.
- Luca er en meget talentfuld central forsvarer, og han er hurtig og stærk. Vi arbejde sammen med succes i Paderborn, og jeg er glad for at have ham her og udvikle ham yderligere, fortæller Baumgart om sin lejesvend.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tyske Kilian er noteret for syv kampe for det tyske U21-landshold. Han blev købt af Mainz i Paderborn i august 2020 og har en kontrakt til 2024.
I Bundesligaen er FC Köln lige nu nummer otte efter to runder, mens Mainz er nummer 11. Begge har tre point.
Sidste år endte Mainz på 12.-pladsen med 39 point efter en flot slutspurt, mens FC Köln endte på 33 point – derfor måtte klubben redde sig i playoff om nedrykning.

FC Köln
Mainz 05
Bundesliga



