International -Sunderland-flop rykker permanent til Frankrig
2019-06-02 13:55:28
Foto: Getty Images

Sunderland-flop rykker permanent til Frankrig

Efter en rodet tid i Sunderland er Lamine Kone nu fortid i klubben. Han skifter permanent til Strasbourg, som han var lejet ud til i den seneste sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lamine Kones tid som Sunderland-spiller er officielt slut. Forsvarsspilleren skifter permanent til Ligue 1-klubben Strasbourg, som han har været udlånt til i den seneste sæson. Det oplyser begge klubber på deres hjemmesider.

Den 30-årige forsvarsspillers ophold i Sunderland har været et rodet et, efter han kom til klubben i 2016. Hurtigt blev han et emne for Everton, men han fik ikke lov til at skifte.

I stedet forlænge han kontrakten med Sunderland og var både med til at rykke ud af Premier League og Championship, inden han meddelte, at han ikke ville spille i den tredjebedste række og fik et lejeophold hos Strasbourg.

Det har Lamine Kone nu vekslet til en to-årig kontrakt. Ingen af de to klubber oplyser transfersummen for forsvarsspilleren, der havde to år tilbage af sin kontrakt med Sunderland.

Strasbourg blev nummer 11 i den bedste franske række. Sunderland tabte playoff-finalen til Charlton og skal også spille League One efter sommerferien.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten