2024-11-03 21:09:20

Straffesparksfinte slog fejl: Ross tager al ansvar

I 3-3-opgøret søndag aften fik AaB to straffespark, og Oliver Ross brændte det første af dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Aalborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 15. runde

FT

VB

1 - 1

SØN

Oliver Ross havde muligheden for at bringe balance i regnskabet, da han søndag aften stod for at sparke AaB’s første straffespark mod Vejle.

Straffesparket kom efter et længere VAR-gennemsyn, og mens gennemsynet stod på, gik Mathias Jørgensen rundt med bolden og lignede manden, som skulle sparke.

Da straffesparket blev bekræftet, overdrog Jørgensen så endelig bolden til Oliver Ross, som efterfølgende misbrugte. 

- Mathias (Jørgensen, red.) og jeg havde en snak, efter han brændte sidst (mod Randers, red.). Og jeg har sparket i ungdomstiden og i træningskampene inden sæsonen. Så jeg følte, jeg var ovenpå og havde selvtillid, men sådan skulle det ikke være.  

- Jeg havde tænkt at sparke i min højre side, og det prøvede jeg. Det var selvfølgelig ikke et godt straffespark, og jeg lægger mig fladt ned og tager ansvaret. Så er det bare med at rejse sig igen, siger Oliver Ross til Bold efter kampen.

Mathias Jørgensen understreger også, at det på forhånd var aftalt, at Ross skulle sparke, selvom han altså gik rundt med bolden.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Straffesparksfinte slog fejl: Ross tager al ansvar
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Det var egentlig bare for, at Oliver kunne samle sig og få styr på tankerne. Så kunne jeg i ro og fred overdrage den til ham, siger Mathias Jørgensen til Bold og den skrevne presse.

Nyt straffespark

I anden halvleg blev AaB tildelt endnu et straffespark, og denne gang var det Mathias Jørgensen, der fik chancen.

- Jeg var ret sikker på, at jeg skulle tage det i anden halvleg, og at det var min chance for endelig at sparke den i kassen, siger Mathias Jørgensen.

VAR havde straffesparket til gennemsyn, og det betød, at anføreren stod i lang tid og kunne overveje, hvor han ville sparke.

- Som skytte vil du bare gerne, at dommeren fløjter, og så vil du gerne løbe til bolden og placere den der, hvor du vil sparke. 

- Den ventetid kommer aldrig nogensinde til sparkerens favør. Det gælder om at holde hovedet koldt i sådan en situation, og det var et vigtigt tidspunkt, vi sparkede os tilbage på, siger Mathias Jørgensen.

 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 15. runde

FT

VB

1 - 1

SØN

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten