Premier League -Stolt Leicester-back: Viser videoer med Raul
2020-04-02 13:21:02
Foto: Getty Images

Stolt Leicester-back: Viser videoer med Raul

Leicesters østrigske back Christian Fuchs afslører, at han er en stor beundrer af spanske Raul, som han spillede med i Schalke 04.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Østrigske Christin Fuchs fik en enkelt sæson med den spanske legende Raul i Schalke i 2011/12-sæsonen, og det præger stadig backen.

Han er således en stor beundrer af den spanske angriber.

- Jeg viser stadig spillerne i Leicester videoer af Raul, da jeg spillede med ham. Han var utrolig. Han var ikke kun en god fodboldspiller, han var også en gentleman og en af de rareste personer, jeg har spillet med, siger Fuchs til goal.com.

Fuchs var fan af Raul som yngre og kalder det en drøm at få lov at spille med den tidligere Real Madrid-stjerne.

- Jeg tror, det var første og sidste gang, at jeg var starstruck i fodboldverden. En person, som jeg havde beundret i årevis, var nu i samme omklædningsrum som mig. Hvor meget bedre kan det blive? Det var mit første indtryk.

- Derefter snakker man og håndterer det bedre dag efter dag. Men han var helt sikkert en af de bedste spillere, jeg har spillet med, så jeg er stolt, beæret og glad for oplevelsen, siger Fuchs.

33-årige Fuchs rykkede i 2015 videre til Leicester og var med til at hjemføre et sensationelt mesterskab i sin første sæson.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten