2024-10-20 18:20:22

Sørloth scorede med hælen i Atletico-remontada

Leganes var foran, inden Alexander Sørloth startede comebacket for Atletico med et frækt hælmål, som blev fuldendt af Antoine Griezmann og endnu et Sørloth-mål i en 3-1-sejr.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 10. runde

FT

AMA

3 - 1

LEG

34'
0 – 1
Yvan Neyou Noupa
Mål
69'
1 – 1
Alexander Sørloth
Mål
81'
2 – 1
Antoine Griezmann
Mål
90'
3 – 1
Alexander Sørloth
Mål

I La Liga var der kamp i Madrid mellem oprykkerne fra Leganes og titelkandidaterne fra Atletico.

Værterne gik ind til opgøret som store favoritter, men det skulle ikke blive så let, som de måske havde håbet.

Efter 35 minutters spil blev Yvan Neyou øjeblikkets mand for gæsterne, da han fuldendte et velkombineret angreb med at hamre kuglen i nettaget til 1-0.

Målet blev tilmed scoret ned mod Atleticos tomme sydtribune, som var tømt for tilskuere ovenpå tilskuerurolighederne i sidste måneds Madrid-derby.

Leganes' føring varede langt ind i anden halvleg, og en frustreret Diego Simeone kvitterede ved at benytte alle sine fem udskiftninger indenfor 20 minutters spil.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Sørloth scorede med hælen i Atletico-remontada
Foto: Pierre-Philippe Marcou/AFP/Ritzau Scanpix

Kort efter kom forløsningen, da Alexander Sørloth med hælen dirigerede et indlæg fra Axel Witsel i nettet til stillingen 1-1.

10 minutter før tuden blev det dog til fuldt rov for værterne, og det skyldtes i høj grad en heroisk indsats fra Guiliano Simeone, som farmand var stolt af på sidelinjen.

Den unge fløjspiller løb en bold op helt nede ved målinjen, hvor han reddede den på stregen to gange, før han slog den ind i fødderne på en fremstormende Antoine Griezmann.

Griezmann kom igen i fokus syv minutter senere, da han først blev vist et rødt kort for en stempling, som siden blev tilbagetrukket på baggrund af et VAR-tjek.

Til allersidst var der åbent nede bagtil hos Leganes, og Sørloth kunne skramle et mål over mållinjen til slutresultatet 3-1.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 10. runde

FT

AMA

3 - 1

LEG

34'
0 – 1
Yvan Neyou Noupa
Mål
69'
1 – 1
Alexander Sørloth
Mål
81'
2 – 1
Antoine Griezmann
Mål
90'
3 – 1
Alexander Sørloth
Mål
Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer