Trabzonspor måtte se Istanbul Basaksehir løbe med mesterskabet, men topklubben havde mulighed for sølvtøj i onsdagens tyrkiske pokalfinale mod Alanyaspor.
Giftige Alexander Sørloth var helt som ventet med fra start i finalen, og selvom den tidligere FC Midtjylland-bomber ikke scorede, satte han alligevel et stort aftryk.
Sørloth var arkitet til kampens første mål efter 25 minutter, hvor han blev spillet fri venstresiden med god tid til at overveje sit næste træk.
Sørloth sendte et lumsk indlæg i feltet, som Abdulkadir Ömür glidende ekspederede i nettet.
Scoringen så ud til at holde hele vejen for Trabzonspor. I et sidste desperat forsøg på at udligne smed Alanyaspor alt frem, og det gav Sørloth masser af plads på en kontra i overtiden.
Nordmanden fik ugeneret lov at løbe mod Alanyaspor-målet, hvor han udplacerede keeperen og gjorde det til 2-0 på kampens sidste spark.
Dermed var Trabzonspors niende pokaltitel en realitet.

2020-07-29 22:36:48
Foto: Getty Images
Pokal
29. jul 2020 - 22:36Sørloth blev helten i tyrkisk pokaltriumf
Alexander Sørloth var både i målscorerens og oplæggerens rolle, da Trabzonspor vandt den tyrkiske pokalturnering for niende gang.
5
Artiklen fortsætter efter indholdet
Artiklen fortsætter efter indholdet
Annonce

Alanyaspor
Trabzonspor
Pokal






