2021-05-21 15:07:32

SønderjyskE tager afsked med Adama Guira

33-årige Adama Guira forlænger ikke sin kontrakt i SønderjyskE, som dermed vinker farvel til midtbanespilleren denne sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

test

I februar hentede SønderjyskE midtbaneforstærkning i form af sin tidligere profil Adama Guira, der skrev en kort kontrakt, men mere bliver det ikke til i denne omgang.

Fredag bekræfter Haderslev-klubben, at aftalen, der udløber denne sommer, ikke bliver forlænget.

- Vi fik mulighed for at hente ham ind, efter vintertransfervinduet var lukket ned, og vi ved jo alle, hvad Adama Guira står for. Desværre er det ikke blevet til den spilletid, som vi og han havde håbet, og derfor giver det god mening, at vi nu siger tak for denne gang, når kontrakten udløber efter denne sæson. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -SønderjyskE tager afsked med Adama Guira
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det har været en fornøjelse at have ham tilbage i klubben, hvor han har bidraget med godt humør og træningsiver, og vi ønsker ham alt mulig held og lykke fremover, siger direktør Klaus Rasmussen.

Adama Guira har spillet seks kampe for SønderjyskE i foråret og i alt 116.

Fordi han ikke er i spil til AaB-kampen på mandag, har klubben tilladt, at midtbanespilleren rejser hjem allerede i weekenden.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten