24-årige Victor Mpindi har igen i denne sæson været fast mand på midtbanen i SønderjyskE, men nu forlader han pludselig Haderslev.
Mandag meddeler SønderjyskE således, at Mpindi udlejes til Örebro, der i 2021 rykkede ud af Allsvenskan og derfor spiller i den næstbedste række.
Udlejningen frem til august begrunder sportsdirektør Esben Hansen således:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Størrelsen på vores trup har været lige i overkanten, og derfor har en af vores prioriteter i dette transfervindue også været at få nogle af vores spillere ud – enten som salg eller på leje.
- Vi synes, at vi med vinterens tilgange er godt polstret på den centrale midtbane, og en lejeaftale med Örebro giver derfor god mening for alle parter.
– Victor Mpindi har ikke været i andre klubber, siden han kom hertil fra Cameroun for næsten fem år siden, så vi tror også, at det er godt for hans udvikling at komme ud og prøve sig af et andet sted, hvor han forhåbentligt kan se frem til masser af ansvar og spilletid, siger Esben Hansen.
Mpindi har kontrakt til 2023 i SønderjyskE, for hvem han hidtil har spillet 108 kampe.

Sønderjyske
Örebro
3F Superliga





